Hvad gør ransomware?
Krypto-ransomware krypterer filerne på en computer, dvs. indholdet af filen krypteres, så du ikke kan få adgang til det uden en dekrypteringsnøgle, som kan låse det korrekt op. Der kræves løsepenge for at få udleveret dekrypteringsnøglen. Når malwaren har inficeret én computer, kan den spredes til andre på netværket, så det bliver umuligt at arbejde på normal vis. Løsepengene er normalt på ca. 2000 til 3000 kr for en computer, og betaling forlanges ofte i Bitcoins, en virtuel valuta, der er svær at spore.
Hvordan kan ransomware inficere din computer ?
Du kan støde på ransomware på en række måder: som vedhæftede filer til e-mail, ondsindede links eller via exploit kits. Du kan blive udsat for exploit kits, når du besøger et kompromitteret websted, klikker på en kompromitteret reklame på et ellers godt websted, eller du omdirigeres til et ondsindet sted. Exploit kittet tester din computer for fejl eller sårbarheder, der kan udnyttes, hvilket er almindeligt i forældet software. Hvis det finder en åbning, hentes exploit kittet og installerer ransomwaren på din computer. Det kan ske, uden at du aner uråd.
Hvordan kan du få dine filer tilbage?
Vi fraråder at betale løsesummen. Selvom det er én måde at få kontrollen tilbage over computeren og dataene på, begynder den egentlige afhjælpning, inden du bliver ramt – ved at tage regelmæssige sikkerhedskopier. På denne måde kan du slappe af og gendanne alt fra sikkerhedskopierne, hvis du bliver angrebet. Selvom mest ransomware har givet kontrollen tilbage, behøver det ikke altid at være tilfældet. Du kan ende med at betale og stadig ikke få kontrol over computeren.Hvis dine filer er blevet kidnappet, og du ikke har sikkerhedskopier, er det værd at gå online og se, om der er et dekrypteringsværktøj til den ransomware, du er blevet ramt af. Denne liste er en god start, selvom dekrypteringsværktøjer typisk kun er tilgængelige for tidlige versioner. Og vær opmærksom på, at hackere opdaterer deres fremgangsmåde og bruger ransomware, hvor der ikke findes et tilgængeligt dekrypteringsværktøj til.Det kan også være nyttigt at dele din situation på et hjælpeforum som Bleeping Computer, hvor der er tråde til hjælp med Locky, TeslaCrypt, CryptoWall, Petya, CryptXXX, Locker og mange andre. Det anbefales også, at du indberetter forbrydelsen til de relevante myndigheder, typisk politiet.