BLOG

Ruckus Wireless har ubetinget markedets mest innovative antenneteknologi.
Hvor andre producenter baserer sig på rundstråle antenner, har Ruckus Wireless haft massiv succes ved brug af deres adaptive antennes teknologi.

Teknologien gør det muligt at benytte access punkternes interne antennepaneler til at retningsbestemme signalerne til de enkelte klienter/brugere, hvilket giver en helt anden ydelse end traditionelle access points, kan leverer.

Ruckus kombinerer denne overlegen antenneteknologi med avancerede Quality of Service mekanismer og MIMO baseret på deres erfaring med streaming af HD video.

Denne teknologi giver ikke blot mulighed for at sende signalet derhen, hvor det ønskes, men også at undgå at det sendes alle andre steder hen. Det giver i praksis et langt renere radiomiljø, behov for færre access points og dermed mindre interferens.

Adaptive Antennas teknologien må ikke forveksles med begrebet beamforming. For at beamforming skal fungere, skal klienten understøtte det – Ruckus adaptive antennas fungerer med alle klienttyper.

Beamforming er en del af 802.11n standarden og giver producenterne af access points mulighed for at benytte denne teknologi til at give højere ydelse for klienter, som understøtter dette. Ved at kombinere dette med Ruckus antenneteknologi opnås endnu højere ydelse.

Ruckus har access points i porteføljen, som understøtter både vertikal og horisontal polarisering. Med indtoget fra tablets og smart phones giver dette en massiv gevinst. Kort fortalt er de interne antenneelementer i access punktet i både vinklet horisontalt og vertikalt, hvilket giver mulighed for at tage højde for klienternes orientering. Dermed undgås den dramatiske ændring i WIFI signalkvaliteten, der ofte opleves, når enheden drejes eller lægges ned.

Ruckus Wireless er mester i udendørs WLAN teknologi. Med dedikeret fokus på 3G off-load miljøer samt dækning af områder med høj bruger densitet, har Ruckus en komplet portefølje af professionelle udendørs produkter bestående af access punkter, punkt-til-punkt links og central administration samt overvågning af disse. MESH teknologien styres via ZoneDirector controllerne og giver med adaptive antenna teknologien fuldkommen stabile MESH links.

Ruckus access points kan benyttes autonomt (stand-alone) eller styret via en controller.
Både controllerne og access punkterne har avanceret, let tilgængelig administration via et webinterface. Mange controllere, stand-alone access points, punkt-til-punkt links kan administreres centralt og overvåges via værktøjet Flexmaster

Klienters hastighed på netværket samt hastigheden imellem access points via MESH links kan måles via indbyggede værktøjer

Ruckus Wireless udmærker sig ved at være markedets enkleste løsning at administrere og overvåge.
Forhold såsom kapacitet, associationer, interferens- og spektrumanalyse er samlet i let anvendelige grafiske moduler.

Eksempel på overbliksanalysen ”performance analysis”

ChannelFly – Særligt i 2,4GHz området har det evindelige problem for WIFI altid været interferens og overlappende kanaler. Mange producenter har gennem tiden forsøgt at løse dette med svingende held og ofte med voldsomme konsekvenser for netværkets ydelse og stabilitet. Med Channel Fly har Ruckus Wireless igen begået en genistreg og vendt konventionel tankegang om. Channel Fly lærer det trådløse netværks performance at kende ved løbende at evaluere alle kanaler i spektrummet og placere access punkterne på de kanaler, hvor der er højest performance. Dette må ikke forveksles med de kanaler, hvor der er interferens – alle producenter kan lave en automatisk kanalplanlægning og spektrum analysering. Ruckus gør i stedet det logiske – finder ud af på hvilken kanal klienterne kan opnå den højeste ydelse på access punkterne og vælger denne.

Ruckus Wireless er ikke bare en god, men også en fornuftig investering og leverer livstidsgaranti på controllere og indendørs access points.

Kilde: Sec-Datacom

Hvad er ransomware og hvordan beskytter du dig mod det.
Forestil dig at miste alle de billeder, videoer, meddelelser og dokumenter, du har gemt på din computer. Hvor mange penge vil du være villig til at betale for at få det hele tilbage? Ransomware er malware, som inficerer din computer, låser den og forlanger betaling for at låse den op. Her er vores hurtige vejledning til ransomware — hvad det drejer sig om, og de fem bedste tips til, hvordan du kan forebygge at blive offer for ransomware.

Hvad gør ransomware?
Krypto-ransomware krypterer filerne på en computer, dvs. indholdet af filen krypteres, så du ikke kan få adgang til det uden en dekrypteringsnøgle, som kan låse det korrekt op. Der kræves løse­penge for at få udleveret dekrypterings­nøglen. Når malwaren har inficeret én computer, kan den spredes til andre på netværket, så det bliver umuligt at arbejde på normal vis. Løsepengene er normalt på ca. 2000 til 3000 kr for en computer, og betaling forlanges ofte i Bitcoins, en virtuel valuta, der er svær at spore.

Hvordan kan ransomware inficere din computer ?
Du kan støde på ransomware på en række måder: som vedhæftede filer til e-mail, ondsindede links eller via exploit kits. Du kan blive udsat for exploit kits, når du besøger et kompromitteret websted, klikker på en kompromitteret reklame på et ellers godt websted, eller du omdirigeres til et ondsindet sted. Exploit kittet tester din computer for fejl eller sårbarheder, der kan udnyttes, hvilket er almindeligt i forældet software. Hvis det finder en åbning, hentes exploit kittet og installerer ransomwaren på din computer. Det kan ske, uden at du aner uråd.

Hvordan kan du få dine filer tilbage?
Vi fraråder at betale løsesummen. Selvom det er én måde at få kontrollen tilbage over computeren og dataene på, begynder den egentlige afhjælpning, inden du bliver ramt – ved at tage regelmæssige sikkerhedskopier. På denne måde kan du slappe af og gendanne alt fra sikkerhedskopierne, hvis du bliver angrebet. Selvom mest ransomware har givet kontrollen tilbage, behøver det ikke altid at være tilfældet. Du kan ende med at betale og stadig ikke få kontrol over computeren.Hvis dine filer er blevet kidnappet, og du ikke har sikkerhedskopier, er det værd at gå online og se, om der er et dekrypteringsværktøj til den ransomware, du er blevet ramt af. Denne liste er en god start, selvom dekrypteringsværktøjer typisk kun er tilgængelige for tidlige versioner. Og vær opmærksom på, at hackere opdaterer deres fremgangsmåde og bruger ransomware, hvor der ikke findes et tilgængeligt dekrypteringsværktøj til.Det kan også være nyttigt at dele din situation på et hjælpeforum som Bleeping Computer, hvor der er tråde til hjælp med Locky, TeslaCrypt, CryptoWall, Petya, CryptXXX, Locker og mange andre. Det anbefales også, at du indberetter forbrydelsen til de relevante myndigheder, typisk politiet.

Her er vores TOP 5 tips til at holde dine enheder fri for ransomware:

  • Sørg for, at du kører en robust sikkerhedsløsning, som dækker alle dine enheder (pc’er, Mac-computere, smartphones og tablets) og yder beskyttelse. F-Secure SAFE beskytter mod alle kendte ransomwaretrusler, der findes derude, og den kan også blokere helt nye zero-day-trusler. Det er vigtigt, eftersom nye varianter af ransomware på det seneste er blevet ved med at dukke op.
  • Tag regelmæssige sikkerhedskopier af dine data. Opbevar sikkerhedskopierne offline, så de ikke kan blive inficeret. Og prøv at gendanne dem fra tid til anden for at sikre, at de rent faktisk fungerer. Hvis du bliver ramt, kan du med gode sikkerhedskopier komme op og stå hurtigere uden at skulle aflevere kontanter til de kriminelle.
  • Hold softwaren på alle dine enheder opdateret for at forebygge udnyttelse af sårbarheder. Hvis du ikke er sikker på, hvordan du holder alt opdateret, kan du overveje at anvende et værktøj, som identificerer gamle softwareversioner og foreslår opdateringer.
  • Vær ekstra forsigtig med vedhæftede filer til e-mail, især med ZIP-filer og Office-dokumenter (Word, Excel og PowerPoint). Åbn ikke vedhæftede filer til e-mail, der sendes af nogen, som du ikke kender. Deaktiver også makroscripts fra Office-filer, du modtager via e-mail.
  • Begræns brugen af browser-plugins. Deaktiver dem, der typisk udnyttes, såsom Flash Player og Silverlight, når du ikke bruger dem. Det kan du gøre via webbrowseren under plugin-indstillingerne.
Kilde: F-Secure